Mit navn er Ole Steen Jensen jeg er 43 år og har været i ejendomsbranchen i 23 år. Af dem har jeg i 21 år fungeret som ejendomsmægler i Korsør by, jeg har faktisk været med til at sælge flere end 2400 boliger i Korsør og omegn hvilket har givet mig et enormt lokalkendskab. Jeg kender Korsør og omegn ud og ind. Jeg har altid – sammen med mine tidligere kompagnoner – solgt sikkert, fagligt, reelt, har givet både
køber og sælger en professionel og fair behandling, hvilket betød at et stort flertal valgte at benytte os igen i en ny boligsituation.
Jeg er gift, har 2 børn og har været bosiddende i
Korsør i 18 år, jeg brænder for byen og er lokalmand til fingerspidserne. Bekendtskabskredsen har efterhånden vokset sig meget stor. Lokale initiativer - der er vigtige for vores by og dens fremtid – får altid min fulde opbakning. For mig er det også vigtigt at have tid til mennesker og i det hele taget interessere sig for dem.
I min fritid har jeg tidligere spillet fodbold i Korsør Boldklub samt været en del af bestyrelsen i gennem flere år. I dag kan benene ikke det samme som hovedet, så den store bold er udskiftet med en meget mindre - nemlig golf, som jeg prøver at få tid til 2 gange om ugen på den smukke golfbane vi har i Korsør.
I kan altid ringe til mig og få gode råd omkring bolighandel, finansiering m.m. på tlf. 21 79 61 80.
Mit navn er Henriette Quist Christoffersen jeg er 38 år og startede i ejendomsbranchen for 13 år siden. Mit første job var som sagsbehandler i et firma i Sorø, hvor jeg var i en kortere periode idet jeg havde den glæde at blive ”håndplukket” af Home i Korsør – et ejendomsfirma med mange års stolte traditioner under navnet Aastrup, og de daværende ejere mente at jeg både fagligt og menneskeligt passede godt ind i teamet.
Derudover var naturligvis min opvækst i Korsør og mit meget store lokalkendskab – også en afgørende faktor for deres beslutning,- men der var noget at leve op til. Det har jeg så bestræbt mig på siden – de første 5 år som sagsbehandler og intern sælger, hvilket gav mig et særdeles godt rygstød da jeg derefter begyndte i ”marken” med den direkte førstekontakt til sælgere og købere. Denne erfaring blev kombineret med at jeg i 2001 bestod min uddannelse som Statsaut. Ejendomsmægler – en flereårig uddannelse der var ganske hård at gennemføre når det daglige job samt hus, hjem + 2 børn også skulle passes. Men mit bagland er i orden – jeg er på femtende år gift med Henrik Christoffersen der er beskæftiget på Korsør Posthus. Jeg vægter familielivet meget højt og ligeledes at tage med familie og venner på skiferie og campingture. Derudover er jeg aktiv i forældrerådet i mit ældste barns klasse og – når tiden tillader – går jeg til dans i den lokale danseskole.
I kan altid ringe til mig og få gode råd omkring bolighandel, finansiering m.m. på tlf. 21 79 61 81.